Udsalg netop nu | Gratis fragt | Fuld returret

Skær ned på kemien: Her er tre simple huskeregler

Det kan virke som en fuldstændig uoverskuelig opgave at undgå sundhedsskadelige kemikalier i hverdagen. Selvom vi spiser økologisk og undgår for meget parfume, så optager vi alligevel kemi gennem huden og via indånding over alt, hvor vi går og står. Man taler om cocktaileffekten – altså at det sundhedsfarlige består i den cocktail af forskellig kemi, vi bliver udsat for i hverdagen igennem vores mad, vores bolig, skønhedsprodukter, rengøringsprodukter, legetøj og tøj – you name it.

Her er tre simple huskeregler til at undgå en stor del af den farlige kemi i hverdagen.
 
1. Luft ud, luft ud, luft ud!

2. Undgå kemi i produkter, du har tæt på kroppen.

3. Brug færre kemiske produkter.

1. Luft ud

Noget af det vigtigste, du kan gøre for dig selv og din familie, hvis du vil undgå for meget kemi i hverdagen, er at lufte ud. Luft ud, luft ud, luft ud – både derhjemme og på arbejdspladsen. Vi tilbringer op mod 90% af vores tid inden døre. Og vores hjem og arbejdspladser er propfyldt med kemi. Vi mærker det (heldigvis) ikke, men vi omgiver os med op til 100.000 forskellige kemikalier i hverdagen. Stoffer som afgasses fra bl.a. møbler, elektronik, maling på væggene og byggematerialer. De stoffer bliver ophobet i vores hjem.

Samtidig er vores hjem blevet meget tættere på grund af gode vinduer og bedre isolering. Alt sammen gør, at den farlige kemi bliver inden døre. Og derfor er det så pokkers vigtigt at få luftet ud.

Vinduerne skal op (ikke bare på klem) – helst med gennemtræk – i fem minutter tre gange om dagen som minimum. Også om vinteren!

2. Undgå kemi i de produkter, du har tæt på kroppen

Huden er kroppens største organ. Vi optager dagligt hundredvis af kemikalier direkte gennem huden. En gennemsnitlig kvinde kommer omkring 515 forskellige syntetiske kemikalier på sin krop hver dag – blot gennem skønhedsprodukter. Hertil kommer alt den kemi, huden optager gennem det tøj, vi går i, og alle de ting, vi rører ved. Med andre ord – fokuser på de ting, du har tættest på kroppen det meste af dagen, som makeup og cremer – men også tøj.

Tøjindustrien er kendt for at være en af verdens største miljøsvinere. Det er den, fordi den bruger tonsvis af kemi for at få dit tøj til at se ud og føles på en bestemt måde. Kemi, der bliver siddende i tøjet, og som du efterfølgende optager gennem huden.

Sørg derfor altid for at vaske dit tøj, inden du bruger det. Undgå de syntetiske stoffer (de er lavet af ren kemi), undgå så vidt muligt farvestoffer – gå i stedet efter det ufarvede eller naturligt farvede tøj.

Gå som minimum efter tøj, der er GOTS-certificeret eller Svanemærket, da der her er nogenlunde kontrol med farvestofferne, så de farligste af slagsen er ude af tøjet. Og sørg for at dit tøj er økologisk, så undgår du alle sprøjtegiftene.

3. Brug færre kemiske produkter

Et faktum er, at jo flere produkter du bruger i hverdagen, desto flere kemikalier er du i kontakt med. En person med et almindeligt forbrug af hverdagsprodukter som rengøringsmiddel, toiletrens, spejlrens, vaskemiddel, sæbe, shampoo, balsam, makeup, cremer, makeupfjerner og tandpasta bliver på daglig basis udsat for tusindvis af sundhedsskadelige kemikalier, som er bevist kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Derfor – Keep it simple: Brug færre produkter, når du gør rent, når du går i bad, og når du smører dig ind. Og prøv for eksempel at gøre huset rent med vand, eddike, bagepulver og sæbespåner. Det virkede for vores bedsteforældre. Med lidt ekstra knofedt virker det sikkert også for os 😊

 

Skriv en kommentar:

Andre artikler:

Tøj og børneeksem (Atopisk dermatitis)

Ifølge netdoktor.dk lider omkring 20 procent af den danske befolkning i barndommen af børneeksem. Heldigvis vokser de fleste børn fra det igen. Men lidelsen kan være meget generende for dit barn, så længe det står på.

Vi kender ikke årsagen til børneeksem, men der er flere ting i hverdagen, som kan være med til at mindske (eller forværre) lidelsen.

Man kan fx lindre eksemen ved at ændre kostvander, bruge uparfumeret sæbe, tage kølige bade, undgå at svede og blive stresset. Men en overset ting, der kan lindre eksemen, er at gå i økologisk tøj uden kemikalier.

Her følger fem korte råd til, hvad du bør tænke over i forhold til det tøj, du køber til dine børn, hvis de lider af børneeksem:

1: Undgå farvet tøj. Især i det tøj dit barn har tættest på kroppen. Nogle børn, som i forvejen lider af børneeksem, kan lide af tekstilfarveallergi, som vil forværre eksemen. Når tøj bliver farvet, bliver tekstilfarven bundet til fibrene i tøjet. Som regel vil tøjet have noget overskudsfarve, som bliver frigivet, når du går med tøjet. De farvestoffer (typisk tunge kemikalier) vil huden absorbere. Og det kan skabe allergi og efterfølgende eksem.

2: Undgå uld og syntetiske stoffer. Uld kradser og kan irritere huden, og de syntetiske stoffer indeholder en masse kemikalier.

3: Brug bomuldstøj. Især i det tøj dit barn har tættest på kroppen - fx undertøjet. Bomuld tillader huden at ånde frit, er blødt og irriterer ikke huden.

4: Gå efter (ægte) økologisk bomuld. Den økologiske bomuld er fri for pesticidrester og andre sprøjtemidler, da bomulden er dyrket uden kemiske sprøjtemidler. Gå efter bomuld dyrket i Brasilien og USA, hvor der er bedst kontrol med økologien. Der bliver svindlet meget med den økologiske bomuld i Kina og Indien (hvor det meste økologiske bomuld kommer fra)

5: Undgå tøj der er overfladebehandlet. Det vil ofte være tøj, der fx er rynkefrit (strygefrit) og vandafvisende. Tøjet er nemlig behandlet med kemikalier, som man kalder “tekstil finish resiner”, som frigiver formaldehyd, og som kan give tekstilfarveallergi.

Når det kommer til tøj og børneeksem, er det bedste råd derfor at gå efter 100% økologisk, ufarvet bomuld – altså tøj uden kemikalier af nogen art. Så er du på den sikre side.

 

Bambus-tøj er en kemisk cocktail

Bambus er på få år blevet kendt for at være det super miljøvenlige valg, når du køber tøj, skåle og andre brugsgenstande til hjemmet. Lovprisningen af bambus ville på et tidspunkt nærmest ingen ende tage. Men den seneste tid er bambus – især i tøj og tekstiler blevet kritiseret massivt. I USA er der sågar blevet lovgivet på området, fordi producenterne af bambus-tøj vildleder forbrugerne til at tro, at det er sundt og godt for miljøet. 

Bambustøj = kemisk cocktail

Miljøvenligt bambustøj? Det findes ganske enkelt ikke. Bambus kan dyrkes uden sprøjtemidler, og det er en plante, som udleder meget ilt og absorberer meget CO2. Det er godt. Men her ophører miljøvenligheden i den grad også. Bambus er en hård fiber, der minder om træ, og som kræver masser af farlig kemi for at blive til noget, der er blødt, og som er rart at gå med. Undersøgelser viser, at der skal bruges mindst 13 forskellige giftige kemikalier til at omdanne bambus til et blødt stof, der kan bruges i tøj-produktion. 

Ifølge Federal Trade Commission (FTC), som er USA's uafhængige regeringsorgan, som skal sikre den frie konkurrence og beskytte forbrugerne mod unfair forretningsmetoder, er sandheden om tøj lavet af bambus at: de fleste bambustekstiler – hvis ikke alle -  i virkeligheden er rayon (også kaldet viskose), som typisk laves ved brug af miljøfarlige kemikalier i en proces, der udsender farlige forurenende stoffer ud i luften."

Og spørger man den britiske NGO Soul Association, er bambus-tøj et af vor tids største eksempler på green washing.

Semi-syntetisk stof

Bambustøj skal i USA altså kaldes for det det er: Rayon eller viskose, ligesom vi kender det i Danmark. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor vi skal undgå alle de syntetiske stoffer, da de er propfyldt med farlig kemi, som er kræft- og allergifremkaldende og i høj grad hormonforstyrrende.

Du kan læse mere om de syntetiske stoffer her.

http://organicclothing.blogs.com/my_weblog/2008/08/bamboo-sprouting-green-myths.html

https://pathtoyourhealth.com/busted-bamboo-fabric-loaded-toxic-chemicals/

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2008/aug/13/bamboo.fabric

 

 

Dit tøj er fyldt med kemi: Undgå disse fem typer tøj

Tøjproduktion er ofte en meget kemifyldt affære. Det er en jungle at finde ud af, hvad der er sundt at gå med, og hvad for noget tøj, der potentielt set kan gøre os syge. Flere mærkningsordninger forsøger at guide forbrugeren på vej, men mærkningsordningerne er ikke nogen garanti for, at der ikke er brugt farlig kemi enten i dyrkningsprocessen eller i produktionen af tøjet.

Fyldt med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer

Overordnet set er der dog en kategori af tøj, som vi som forbrugere bør gå langt udenom, så vidt det er muligt. Nemlig syntetiske stoffer. Syntetiske stoffer er billige at producere, de er holdbare og ofte krøller de stort set ikke. Derfor kan de virke som et oplagt valg, hvis man er på jagt efter nyt tøj. Men syntetiske stoffer er lavet af hård kemi, og mange af dem er lavet af kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Derudover lever bakterier rigtig godt i de syntetiske stoffer, og kroppen har svært ved at ånde i tøjet. Derfor vil du ofte opleve, at du kommer til at lugte af sved, når du går rundt en sommerdag i din polyesterkjole.

Nedenfor er vores guide til fem typer af stof, du bør undgå, hvis du ikke ønsker, at dit tøj skal være fyldt med kemikalier.

1. Polyester

Polyester er noget af det værste stof, du kan gå med. Polyester er et kemisk fremstillet plastikprodukt, som videreforarbejdes til et syntetisk stof, vi kan bruge som tøj. Polyester er en såkaldt petrokemisk-baseret syntetisk plastpolymer, der består af ester, xylen og ethylen. Det lyder meget kemisk og unaturligt, og det er det sådan set også. Det meste polyester fremstilles ved brug af stoffet antimon, som er et tungmetal. Udover at være kræftfremkaldende er antimon ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO giftigt for hjerte, lunger, lever og hud. Der er desuden en bekymring for, at polyester kan udlede ftalater, der er et hormonforstyrrende stof.

2. Akryl

Hold dig fra akryl. Akryl er ligeledes et syntetisk stof, som bliver fremstillet af akrylsyre. Akrylsyre er ifølge EPA (det amerikanske svar på Miljøstyrelsen) "stærkt irriterende for hud, øjne og slimhinder". Ifølge EPA er akrylsyre giftigt for blære, hjerne, øvre luftveje, øjne og centralnervesystemet.

3. Viskose

Viskose, også kaldet rayon, er en regenereret fiber, der er fremstillet af nedbrudt og kemisk behandlet træ. Viskose er noget værre skidt at gå med, fordi det kræver en masse kemi at fremstille, som for eksempel ammoniak, acetone og svovlsyre. Når Viskose bliver bleget (som det kræver for at kunne farve stoffet efterfølgende) frigøres stoffet dioxin, som ifølge WHO er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

4. Nylon

Et andet syntetisk stof er nylon. Nylonfibre er blandt andet lavet af petroleum, og det gennemgår stærke kemiske behandlinger blandt andet ved brug af kaustisk soda, svovlsyre og formaldehyd for at blive til stof, man kan lave tøj af. Formaldehyd er af IARC (International Agency for Research on Cancer) klassificeret som gruppe 1 over kræftfremkaldende stoffer. Nylon bliver derudover behandlet med en kombination af blegende og blødgørende midler, såsom chloroform, limonen, penten og terpineol, stoffer som ifølge IARC og EPA mistænkes for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende.

5. Alt hvad der er pletafvisende, rynkefrit og antibakterielt

Undgå så vidt muligt tøj, der er pletafvisende, rynkefrit eller antibakterielt, da det ofte er behandlet med PFC-stoffer, som er giftige. Den sparsomme forskning, der er på området, peger på, at PFC-stoffer er hormonforstyrrende, hæmmer immunforsvaret og stresser leveren. Og PFC-stoffer er ifølge EPA kræftfremkaldende. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser desuden, at gravide kvinder med for mange PFC-stoffer i kroppen har en forhøjet risiko for at abortere.

Men ingen panik. Du dør ikke af at fortsætte med at gå i din polyesterkjole. Blot vigtigt at vide, at vores tøj også spiller en rolle i hele ”hvor meget kemi omgiver jeg mig med”-spørgsmålet. Og ikke mindst i forhold til, hvordan vi påvirker miljøet. En start i forhold til at skære ned på kemien i dit klædeskab kunne være at kigge efter mere naturlige materialer, næste gang du er på shoppingtur. Og vil du gå hele den kemi-fri vej, så er det en rigtig god idé at gå efter ufarvet og ubleget økologisk bomuld eller hamp.

 

https://www.cancerincytes.org/could-our-wardrobe-contribute-to-cancer

https://bodyecology.com/articles/top_6_fabrics_you_should_avoid_wearing.php

https://www.bustle.com/articles/89224-the-best-and-worst-fabrics-for-sweaty-people-because-everybody-sweats-but-we-dont-have-to

http://naturallysavvy.com/care/rayon-what-you-need-to-know-about-this-fiber-and-your-health

https://fashionforum.dk/2013/12/20/giftige-kemikalier-fundet-i-bornetoj-i-kina/

https://rito.dk/content/50-hvad-er-viscose-garn-viskose

http://www.designerscollection.co.nz/news/the-good-the-bad-and-the-viscose

http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs225/en/

https://www.niehs.nih.gov/health/materials/perflourinated_chemicals_508.pdf

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-ved-alt-lidt-om-hvordan-pfc-stoffer-virker

http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/2012/Dit-toj-er-fyldt-med-farlige-kemikalier/

 

 

 

 

Hvad er op og ned i øko-mærkningen af dit tøj?

Økologisk, sund, eco-friendly, bæredygtig, grøn. ”Grønne” produkter skyder frem over alt med løfter om at være mere miljøvenlige, uskadelige for miljøet og sunde for dig.

Tøjgiganterne er med på bølgen. Måske er du også er en af dem, der har købt en “conscious” t-shirt fra dit yndllingsbrand, og stolt taget t-shirten på til en kaffeaftale med din hippe, ultra øko-bevidste veninde, som dog ikke har reageret synderligt entusiastisk på synet af dit stolte indkøb, men i stedet fortæller dig, at du er udsat for green washing.

Virksomheder, der har en øko/consious-linje, kan i andre dele af deres forretning opføre sig alt andet end miljøbevidste. Meget tøj vil samtidig være grønt/miljøbevidst i enkelte led af produktionen for at opnå en bestemt form for øko-certificering, men være yderst ikke-miljøvenlige i andre led af produktionen.

Der er så mange led en simpel t-shirt går igennem fra dyrkning af råvarer til butik, at det mildest talt er umuligt at få overblik over, hvordan miljøpåvirkningen og arbejdsforholdene har været undervejs i alle led.

For at hjælpe dig med at hitte rede i junglen af grønne certificeringer og at skelne mellem mere eller mindre kloge markedsførings-gimmicks og autentiske indsatser for at frembringe et grønt og bæredygtigt produkt, har vi lavet en liste over de mest benyttede certificeringer, når det kommer til tøj. Vi har efter bedste evne forsøgt at forklare og rate hver certificering.

Fem stjerner er for en høj standard af øko/miljø-venlighed og én stjerne for en lav grad.

GOTS (Global Organic Textile Standard) *** (3 stjerner)

Hvis dit tøj er GOTS-certificeret, kan du være sikker på, at størstedelen af råmaterialerne i tøjet er økologiske. Det betyder, at der ikke er brugt kunstgødning eller pesticider i dyrkningen af råvaren. Alligevel er selv ikke GOTS t-shirten nødvendigvis 100% naturlig. Hvis 95% of fibrene er økologiske, vil GOTS-t-shirten blive klassificeret som ”økologisk”. Hvis 70% af fibrene er økologisk, vil mærkningen sige “made with organic”. Resten kan være syntetiske materialer som f.eks. polyester, akryl, elastan eller ikke-økologisk og kemisk behandlede fibre som f.eks. viskose eller læder, som for GOTS ikke har nogen standard.

Blegemidler, farvestoffer og andre kemikalier brugt i GOTS-certificeret tøj er ikke giftige, og de er bionedbrydelige. Alligevel er de fleste af kemikalierne ikke nødvendigvis specielt miljøvenlige. Naturlige farvestoffer og ikke-farvet tøj er det eneste rigtige valg, hvis du virkelig ønsker at skåne miljøet og passe på din sundhed i det tøj, du har på. Men godkendte farvestoffer i GOTS er dog klart at foretrække frem for de konventionelle, ikke-certificerede alternativer.

På trods af at vi befinder os i en øko-trendy tid, er GOTS fortsat en af de eneste globalt anerkendte certificeringsordninger, som ud over økologisk dyrkning har standarder for spildevandshåndtering og overholdelse af fabriksarbejdernes rettigheder som f.eks. arbejdstid, sikkerhed, minimumslønninger, friheden til at organisere sig, ingen børnearbejde og mere. Dette gør GOTS til en af de mest velrenommerede og anerkendte øko-certificeringsordninger i dag. 

EU Ecolabel ** (2 stjerner)

EU Ecolabel bliver brugt til at certificere en lang række produkter lige fra tøj og sko til kosmetik, rengøringsmidler, elektronik og hoteller – og sikkert et hvilket som helst andet generisk husholdningsprodukt, du kan komme i tanke om.

Når det kommer til tøj opfordrer EU Ecolabel til ”bedre” eller genanvendelige tekstiler, men økologi er ikke et specifikt krav. Ikke-økologisk bomuld kan godt få EU Ecolabel certifikatet ligesom syntetiske stoffer, så længe en del af materialerne er genanvendt. For eksempel skal polyesterfibre indeholde minimum 50% genanvendt PET og 20% af nylon skal være genanvendt.

EU Ecolabel garanterer, at der ikke er brugt farlige kemikalier i produktionsprocessen. EU har lavet en liste over, hvilke kemikalier de betragter som farlige. Med på listen er dog ikke kemi og pesticider brugt i dyrkningen af råmaterialerne. Ikke-økologisk dyrkning forurener grundvandet, og det er skadeligt for de mennesker, som lever og arbejder i og omkring markerne, hvor der sprøjtes med kemikalierne.

Selvom EU Ecolabel spænder bredt i forhold til at certificere alle mulige produkter, og selvom certificeringen kigger på mange aspekter som forurening af vand, udledning af giftstoffer i luften, energiforbrug og lang levetid af produkterne, så mangler certificeringen efter vores mening at kigge på økologisk dyrkning og gode arbejdsforhold for dem, der producerer produkterne.

OEKO-TEX Standard100 * eller STeP by OEKO-TEX ****

OEKO-TEX har forskellige typer og grader af certificeringer – og det varierer, hvad de dækker over.

OEKO-Tex Standard100 definerer kun krav til de kemikalier, der er brugt i forarbejdningen af det færdige produkt. Der er ingen krav til produktionsprocessen.

STeP by OEKO-TEX har heldigvis udbygget kvaliteten af certificeringen til at fokusere på hele fødekæden. (STeP by OEKO-TEX bliver nogle steder også OEKO-TEX Standard 1000).

OEKO-TEX Standard100plus er et andet niveau af certificering, som dækker både Standard100 og STeP (Standard 1000).

Ja, virkelig forvirrende…

En god huskeregel, når du støder på OEKO-TEX mærkningen, hvis du går efter tøj, der er økologisk, så vær sikker på, at tøjet er mærket med Standard 100 Plus. Dette lille ”plus” gør en verden til forskel.

Ifølge made-by.org er STeP endda bedre end GOTS i forhold til at reducere udledning af giftstoffer i luften, energiforbrug, vandforbrug og ift. at garantere social ansvarlighed. I forhold til resten af variablerne skulle GOTS og STeP være på samme niveau. Dog er der ikke mange brands, der bruger STeP certificeringen endnu.

FairWear ** (0 stjerner for brug af kemi og øko-venlighed, 3 stjerner for arbejderes rettigheder) vs. Fairtrade* (0 stjerner for kemi og øko-venlighed, 2 stjerner for arbejderes rettigheder)

FairWear og FAIRTRADE har ingen restriktioner ift. brug af kemikalier eller økologi. De fokuserer udelukkende på bestemte rettigheder og forhold for de mennesker, som arbejder med at fremstille produktet. De to certificeringer er dog meget forskellige.

Det eneste Fairtrade sikrer, er en fair pris for landmændenes varer. Om landmanden så betaler en fair løn til sine medarbejdere, og om han bruger børnearbejde eller i det hele taget, om der er ordentlige forhold på landbruget, det kontrollerer Fairtrade ikke.

FairWear er mere vidt omspændende, når det kommer til at sikre gode vilkår for fabriksarbejderne, hvor tøjet bliver produceret. FairWear sikrer f.eks., at fabriksarbejderne ikke har for lange arbejdsdage, minimumslønninger og sikkerhed på fabrikken. Til gengæld kigger FairWear ikke på forholdene for manden i marken – og i de tidligere stadier af produktionen af tøjet.

Forhold dig kritisk

Hvis du ønsker at vide noget om det tøj, du går I, må du spørge producenten – især hvis tøjet ikke er certificeret. Hvor kommer bomulden fra? Hvilke kemikalier er der brugt? Hvor er tøjet fremstillet? Hvis producenten ikke kan svare på dine spørgsmål, er der sikkert stor sandsynlighed for, at dit tøj kommer fra billige sweatshops, hvor både mennesker og natur bliver kompromitteret for at kunne producere et så billigt produkt som muligt.

Tjek certificeringerne i dit tøj, og find ud af, hvad de betyder. Men ønsker du at være bare lidt på den sikre side uden alt for meget research, så gå efter tøj med GOTS, STeP eller Standard 100plus OEKO-Tex certificeringerne – eller en kombination af økologisk certificering og FairWear.

Ønsker du at gå hele vejen, så gå efter tøj uden kemikalier, farvestoffer og blegemiddel. PT findes der dog ingen certificering for tøj uden farve eller blegemiddel.

Et alternativ er også at tage noget af det farverige, funky tøj, du allerede har i dit skab på, bytte det væk eller gå på jagt i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.

Links:

http://www.ecomall.com/greenshopping/greendyes.htm

https://www.shirtworks.co.uk/t-shirt-printing-blog/the-difference-between-fairtrade-and-fair-wear-garments

https://testweb.oeko-tex.com/en/business/certifications_and_services/mig/mig_start.xhtml